Oplev Caracas

Landlov…

Hvis jeg landede i Caracas ville jeg helt sikkert købe en billet til Canada først og så ville jeg tage ud til Tower of David for at opleve verdens højeste squat og for at møde folk i der og se hvad de sådan render rundt og laver her ville jeg nok prøve at se om jeg kunne komme ind i bygningen og se om jeg kunne komme op på taget så man kunne få et glimt af Caracas for oven eller prøve at finde nogle jeg kunne hjælpe med at bygge lidt på bygningen for at finde nogle venner der og for at lære land og folk at kende. Hvem ved måske ville jeg osse blive der et stykke tid i sår fald ville jeg selvfølig melde til trom Geert at jeg blev hængende i Caracas et stykke tid i nu. Jeg ville finde den form for landlov mest givende.

http://www.theguardian.com/world/2011/jul/20/worlds-tallest-squat-caracas-venezuela

http://www.telegraph.co.uk/news/worldnews/southamerica/venezuela/10405297/Caracas-squatters-in-real-Tower-of-David-might-not-welcome-Homelands-Nicholas-Brody.html

Opgave: beskriv 10 faktuelle ting om Venezuela på blogbogen

Befolkningen:

Befolkningen er domineret af indvandrere, da de oprindelige folk kun udgør ca. 1%

Der er store kontraster mellem levevilkårene for rig og fattig og mellem storbyer som Caracas og pælehusene i Orinocodeltaet.

Økonomi:

Venezuelas oliereserver (7% af verdens samlede kendte reserver) er langt de største uden for Mellemøsten, og oliebranchen spiller en afgørende rolle i landets økonomi.

Landskab:

De højeste bjergområder ligger mod NV, hvor Østcordillererne deler sig i to grene, Sierra de Perijá vest for Maracaibosøen og Cordillera de Mérida øst for søen

Landskabet veksler mellem sumpede områder ved Maracaibosøen, der er omgivet af Andesbjergene, savanne ved Orinoco og regnskov i Amazonas.

 

Før den spanske kolonisering var landområdet beboet af folkeslag, der tilhørte forskellige sprog- og kulturgrupper i hhv. kystregionen, Andesbjergene, Guyanas Højland og Amazonlandet

1498:                  Christoffer Columbus kommer til den østlige del af Venezuelas kyst

1510:                  muligheden for perlefiskeri førtrer til en spansk bosættelse på øen Cubagua og snart efter på den nærliggende Margarita.

1520:                  anlæggelsen af en fæstning ved den senere havneby Cumaná på kontinentet. De spanske besiddelser udvidedes i løbet af 1500-t. til dalene i det centrale kystområde og Andesbjergene, og de oprindelige folkeslag blev overvundet og integreret i kolonisamfundet som arbejdskraft på plantager.

1739-1786:       Fra 1739 kom det under vicekongedømmet Ny Granada med hovedstad i Bogotá, men i forbindelse med den spanske krones indsats for at effektivisere administrationen oprettedes i 1786 en lokal audiencia i Caracas.

1800->               Omkring 1800 var der i den økonomiske elite en vis utilfredshed med kolonimagtens monopol på handel og politisk administration, men angsten for at miste kontrollen med flertallet af befolkningen, især slaverne, begrænsede ønsket om selvstændighed.

                             I løbet af 1800-t. blev kaffe landets vigtigste eksportvare, og udenrigshandelen gled over på udenlandske, især britiske, hænder.

1808:                  Venezuelas første avis, Gaceta de Caracas, blev grundlagt i 1808. Der udkommer 15 landsdækkende dagblade, men de fleste aviser er lokale og udkommer kun i små oplag.

1810-1814:       ved Napoleons invasion i Spanien og afsættelsen af den spanske konge i 1808. Frankrig formåede ikke at hævde sin myndighed i kolonierne, og derfor erklærede bystyret i Caracas i 1810 kolonien for selvstyrende, og året efter udråbtes republikken Venezuela.

Herefter fulgte ti års borgerkrig mellem de republikanske oprørere og royalisterne, der var tro over for den spanske trone. Den spanske konge blev efter Napoleons nederlag genindsat i 1814 og havde en vis succes med at tilbageerobre de tabte områder i Amerika.1

 

1819-1820:       Den lokale storgodsejer og officer Simón Bolívars evne til at lede republikanerne, tiltrække britiske hjælpetropper og indgå forlig med de oprørske slettebeboere under José Antonio Páez førte imidlertid til ny fremgang for oprørerne.

I 1819 udråbtes republikken Colombia omfattende hele vicekongedømmet Ny Granada. Opstanden mod enevælden i Spanien i 1820 svækkede royalisterne og muliggjorde republikanernes afgørende sejre i 1821. Herefter opstod der interne magtkampe, og general Páez' indsats for løsrivelse af Venezuela fuldførtes i 1830.

 

1821:                  Venezuela bliver uafhængigt fra spansk besættelse

 

1830-1835         Caudillismen 1830-1935

José Antonio Páez blev republikken Venezuelas første præsident, og hans stærke militære og personlige magt sikrede ham tillige indflydelse i en årrække efter hans embedsperiodes udløb. Han betragtes derfor som landets første store caudillo

 

1854                  1854 afvikledes slaveriet endeligt

 

1859-63             Samtidig med forskellige caudilloers kamp om magten i landet udviklede der sig et partisystem som i de øvrige spansk-amerikanske lande.

Det bestod af de centralistiske, katolske konservative over for de liberale, der formelt kæmpede for en forbundsstat og en begrænsning af kirkens indflydelse. I praksis blev partierne dog en simpel vej til magten snarere end et ideologisk baseret system. Magtkampene førte flere gange til krigstilstand; perioden 1859-63 omtales som borgerkrigen.

 

1870:                  Antonio Guzmán Blancos (1829-99) udnævnelse til provisorisk præsident i 1870 og hans fastholdelse af magten i 19 år blev et højdepunkt, hvad personlig selvhævdelse, indtjening og magtudfoldelse angår.

1880 ->              I årtierne efter 1880 blomstrede dyrkelsen af nationens tilblivelse, og Simón Bolívar blev landets nationalhelt. Over hele Venezuela ændredes navnet på byernes hovedtorv til Plaza Bolívar

1900->               I begyndelsen af 1900-t. begyndte en systematisk udnyttelse af landets olierigdom, og omfattende udenlandske investeringer fandt sted. Venezuela var dog længe et landbrugsland, og omkring 90% af befolkningen var analfabeter ved Juan Vicente Gómez' død i 1935.

1902:                  Voksende udlandsgæld i sidste del af 1800-t. førte i 1902 under diktatoren Cipriano Castro (1859-1924) til Storbritanniens, Tysklands og Italiens blokade af Venezuelas vigtigste havne

1903-1909:       Krisen mildnedes ved USA's mellemkomst i 1903, men de europæiske magter fik i 1904 medhold ved Den Faste Voldgiftsret i Haag. Cipriano Castros vicepræsident, Juan Vicente Gómez, tog i 1908 magten. Han fik etableret gode forbindelser til udlandet, men indledte samtidig endnu et langvarigt og brutalt diktatur.

1920:                  Oliesektoren har siden 1920'erne været drivkraften i landets økonomiske udvikling

1935:                  Juan Vicente Gómez' død i 1935.

1936-1948:       Demokratisering fra 1936

Nu begyndte en langsom demokratiseringsproces, som førte til lokalvalg i 1945. Samme år banede et militærkup vejen for indsættelsen af et nyt politisk styre, ledet af det nye socialdemokratiske parti Acción Democráticas stifter, Rómulo Betancourt.

Der afholdtes præsidentvalg i 1947; regeringspartiet vandt stort, og forfatteren Rómulo Gallegos blev i 1948 landets første folkevalgte præsident. Få måneder efter gennemførtes endnu et militærkup; det nye styre forbød Acción Democrática, hvis ledere gik i eksil

1960->               Venezuelas store olieindtægter er bl.a. blevet udnyttet til at opbygge et socialt sikringssystem, der især fra midten af 1960'erne nåede ud til store dele af befolkningen, først og fremmest lønmodtagere i de større byer

                             I 1960 dannede Venezuela sammen med Iran, Irak, Kuwait og Saudi-Arabien organisationen af olieeksporterende lande, OPEC.

1961:                  Forbundsrepublikken Venezuelas forfatning er fra 1961

1958-1968:    En militæropstand i 1958 førte til nye valg, og Betancourt tiltrådte i 1959 som præsident. Det nye styre gennemførte jordreformer i 1960, men kom også til at stå over for udfordringen fra radikale guerillagruppers virke i landet igennem 1960'erne. Valget i 1968 blev vundet af Rafael Caldera (f. 1916) fra det kristelige demokratiske parti COPEI (Comité Pro-Elecciones Independientes).

 

1973:             OPEC Samarbejdet førte til stigende oliepriser på verdensmarkedet fra 1973, og dermed fulgte en kolossal velstand for Venezuela.

 

1976:                  Under den socialdemokratiske præsident Carlos Andrés Pérez blev olieindustrien i 1976 overtaget af staten, og der blev herefter foretaget store statslige investeringer i industri, byggeri og uddannelse, men en del af velstanden førte til et omfattende luksusforbrug af importerede varer og en svækkelse af den hjemlige produktion.

                             Statens stærke deltagelse i samfundsøkonomien og dens betydelige andel i eksportindtægterne førte til udviklingen af en af den kapitalistiske verdens mest udbyggede planøkonomier med styring af beskæftigelse, produktion og priser gennem subsidiering af varer og tjenesteydelser.

 

1970-98:            faldt spædbørnsdødeligheden fra 53 til 22 pr. 1000 levendefødte. Hjerte-kar-sygdomme er den hyppigste dødsårsag og synes svagt stigende

1989-1998:       Olieprisernes kraftige fald i første halvdel af 1980'erne bragte Venezuela ud i en langstrakt økonomisk og politisk krise med sociale uroligheder og kupforsøg. Regeringen forsøgte at fastholde statens økonomiske rolle, men med valget af Carlos Andrés Pérez, der betragtedes som 1970'ernes mirakelmager, indledtes fra 1989 et privatiserings- og liberaliseringsprogram.

Det mødte massiv modstand; i 1992 blev et kupforsøg ledet af officeren Hugo Chávez slået ned, og året efter blev Carlos Andrés Pérez afsat under anklage for korruption. De fortsatte økonomiske problemer førte i 1998 til, at Hugo Chávez i spidsen for en nydannet protestbevægelse blev valgt til præsident. Splittelse inden for bevægelsen har ført til øget kritik af Chávez, men den folkelige opbakning var fortsat betydelig.

 

1999:                  Ændringer i Venezuelas forfatning. Den lovgivende magt ligger hos et etkammerparlament Nationalkongressen

                             Hugo Chávez, der indtog præsidentposten i 1999, konsoliderede sin position ved at blive genvalgt i 2000 med 59% af stemmerne, men hans popularitet faldt derpå drastisk. Han øgede de sociale budgetter til gavn for sine kernevælgere, de fattige, men løb ind i modvind, da han forgæves forsøgte at tage magten i landets største fagforbund.

                             I 1999 var middellevetiden 70,9 år for mænd og 76,2 år for kvinder

2002:                  Protesterne i de store byer voksede, da han dekreterede højere skatter i oliesektoren og en større jordreform. Det kom til generalstrejke og massedemonstrationer samt et mislykket halvanden dag langt kupforsøg i april 2002. En politisk svækket Chávez lovede derefter at føre en mere forsonlig linje.

2004-2006:       Hugo Chávez' havde stadig en stor del af befolkningen imod sig; i 2004 var der en folkeafstemning om hans politik som han dog vandt med ca. 58% af stemmerne. Internationale observatører godkendte afstemningen. Oppositionen boykottede et parlamentsvalg i 2005, så alle pladser blev besat af kandidater, der var positive over for Chávez.

Udenrigspolitisk tog Hugo Chávez i stigende grad afstand fra USA og forsøgte at skabe et regionalt netværk af latinamerikanske lande. Han har styrket båndene til en række caribiske lande, først og fremmest Cuba og dets leder Fidel Castro, men også til Bolivia, Argentina, Chile, Ecuador og Brasilien.

 

2006 - 2008:     I 2006 blev Hugo Chávez valgt til præsident for tredje gang. Det udløste international kritik, da parlamentet i begyndelsen af 2007 gav Chávez ret til i 18 måneder at regere pr. dekret som led i bestræbelserne på at gennemføre omfattende nationaliseringer, bl.a. inden for energisektoren.

Hugo Chávez har i flere tilfælde påtaget sig rollen som mægler i forhold til den colombianske oprørsbevægelse FARC, og løsladelsen af seks gidsler i begyndelsen af 2008 var en propagandasejr for ham.

Et anspændt forhold til Colombia udviklede sig til en egentlig diplomatisk krise, efter at colombiansk militær på ecuadoriansk territorium havde dræbt en af FARC's ledere.

 

 

Spansk

Oversættelse af teksten Hola! 

Ignacio: Hej!
- Hej, Hvad hedder du?
Ignacio: Jeg hedder Ignacio.
- Hvor bor du?
Ignacio: Jeg bor i Granada med min familie.
- Bor du i et hus?
Ignacio: Nej, jeg bor i en lejelighed.
- Har du nogen søskende?
Ignacio: Ja, mange. Jeg har to brødre og to søstre.
- Hvad hedder de?
Ignacio: Mine brødre hedder Tomás og Miguel Ángel, og mine søstre hedder Conchita og Eva.


- Hej, hvad hedder De?
Conchi: Conchi. Jeg hedder Conchi. Men venligst sig ikke De, men bare du.
- Ja, ja, Er du fra Granada?
Conchi: Ja, jeg er herfra.
- bor du her med din familie?
Conchi: Ja,jeg bor her med min mand og mine børn. Jeg er moderen til Ignacio.
- Nå ja, sådan. Du har mange børn, ikke? (har du ikke mange børn?)
Conchi: Ja, jeg har fem børn. Her har jeg et billede.
- De er meget sympatiske. Er din ældste datter lyshåret?
Conchi: Ja, Conchita er meget lyshåret. Min søn Ignacio er også lys som son far. De andre er mørke som jeg.


Sætninger:
Cómo se llaman tu madre y padre? (Hvad hedder dine forældre?)
Cómo se llaman tus hermanos y hermanas? (Hvad hedder dine søskende?)

Film om MOB

http://www.youtube.com/watch?v=ypIPR5VVrRo

Link til film om MOB øvelse. :-)

Film om MOB

http://www.youtube.com/watch?v=ypIPR5VVrRo

Link til film om MOB øvelse. :-)

Danmark Vs. Venezuela

I et land som Venezuela, der var en spansk koloni indtil 1821, da landet blev uafhængigt, er Der store kontraster mellem levevilkårene for rig og fattig. Ud fra den fremtrædende kulturanalytiker Geert Hofstedes teorier som grafen her under viser

PDI: Power distance - Magtdistance

IDV: Individualism - Individualisme kontra kollektivisme

MAS: Masculinity / Femininity - Maskulinitet kontra femininitet

UAI: Uncertainty avoidance - Usikkerhedsundvigelser (behov for strukturering)

 

Afspejler det sig osse i magtdistancen her ser man tydeligt at der i et land som Danmark ikke er ret meget forskel på en leder og en ansansat hvor vi kan se at det modsatte gælder i et land som Venezuela modsat gælder det individualismen her ser vi at Venezuela har en høj grad af fællesskabsfølelse i de forskellige grupper i samfundet det vil med andre ord sige at f.eks. en arbejder vil have en stor fælleskabs følelse over for sine medarbejdere mens vi i Danmark mere har et alle mod alle princip. I Venezuela er der en lægges der stor vægt på de maskuline værdier (hvilket igen afspejler sig i magtdistancen) så som f.eks. at en leder er den ubestridte chef og at man i Danmark har et mere udglattet forhold til tingende så som at alle skal høres.Så når man på et skib kommer til at have en fra et land som f.eks. Venezuela ansat må man forberede sig på at han/hun i høj grad ikke kan finde ud af at igangsættes sig selv og at han/hun skal aktiveres for at der sker noget kort sagt at han/hun skal have ordre på at gøre noget og at han/hun kun kender til dette samfundsmønster. I hvert fald hvis vi skal forholde os til de teorier som Hofstede fremsætter.

1)      Gennemgå algoritmen for bevidstløse person uden vejrtrækning

En person

-          Melder på kommandobroen at der er brug for en læge 

-          Evt. henter En anden person henter tæpper og evt. en TPA(Therman Protective Aid)

Min. 2 personer bliver på bjergningsstedet Da nødstete ikke har vejrtrækning og er bevidstløs ved bjærgningen starter vi Starks på at give Hjertemassage dvs. at vi får

-          Får placeret personen liggende på ryggen og får fjernet det våde tøj fra personen så i hvert fald overkroppen er fri

1 person:         

 knæler ved siden af nødstete og Skaber frie luftveje -

ved at holde den ene hånd under personens hage og den anden hånd på panden

derefter løfter han/hun op i hagen, og bøjer hovedet bagover, indtil der mærkes en naturlig modstand

2 person:

knæler ved siden af nødstete og giver 30 tryk ved at placér den ene håndhæl midt på personens bryst og derefter placér den anden hånd ovenpå og flette hænderne sammen.

2 person Holder armende udstrakt og trykker brystet ca. 5 cm ned, (30 gang)

2 person sørger for ikke at hvile på brystkassen når han/hun slipper trykket. Og trykker ned så han/hun kun rammer brystbenet og ikke personens ribben eller bughule

det trykkes 30 tryk som 2 person tæller højt mens han/hun trykker ned så alle er med i hvor langt 2 person er nået, 2 person trykker i en rytme der svare til mindst 100 tryk pr. minut (men ikkemere end 120 tryk pr minut)

1 Person:

Der stadig knæler ved nødstete og stadig sørger for frie luftveje lytter til 2 Person tæller de 30 tryk når dette er sket giver 1 person 2 indblæsninger, ved med tommel og pegefinger at klemme om nødstetes næse og holde nødstetes mund godt åben. 1 person tager selv en indånding og så give en indblæsning gennem nødstetes mund dvs. mund til mund. 1 person ser efter om nødstetes brystkasse hæver sig for at sikre at der komme luft ned, og sørger samtidig for at indblæsningen ca. vare 1 sekund. Efter 1 indblæsning kigger 1 person hen over nødstedets brystkasse og konstatere at brystkassen igen sænker sig. 1 Person tager nu igen luft og giver igen en indblæsning og konstatere igen at brystkassen hæver sig. 1 Person sørger for at de 2 indblæsninger maksimalt tager 5 sekunder

2 Person:

Gentag de 30 tryk

1 Person:

Gentag de 2 indblæsninger

Osv.

Hjerte massagen fortsættes Indtil der ankommer professionel hjælp eller nødstete vågner

2)       Fortæl om førstehjælpen til kuldepåvirket person

Genopvarmning af en kuldeskadet person kan ske på flere måder. Her vil vil kun blive gennemgået den langsomme genopvarmningsmetode, idet de øvrige metoder  kræver større lægelig indsigt.

Den langsomme genopvarmning : Hvis nødstede vågner skal han/hun holdes varm  den nødstete anbringes i et ikke for varmt rum ca. 15°-20°C.  nødstete hjælpes af med vådt tøj og pakkes ind i TPA(Therman Protective Aid) samt tæpper (tæpperne må ikke være opvarmede) og gnubbes på ryggen og arme / ben for at få gang i bold tilstrømning samtidig med at der udøves psykisk førstehjælp, arme Isoleres fra kroppen og hvis nødstete magter der gives varme drikke kaffe/te osv. Ikke alkohol.

Den varme luft i rummet vil medføre, at de blodkar, der ligger i huden, åbner sig, hvorved legmets normale forsvar mod varmetab fra hjerte og hjerne ødelægges.

3)      Fortæl og overlevelsesstrategier for personer, der er faldet i vandet

Hvis du er faldet i skal du prøve at få dækket hals og hoved samt hænder, da der derfra sker et meget stort varmetab. Forsøg har vist at legemet mister varmen 26 gange hurtigere i vand end i luft.

Man kan indtage H.E.L.P. Stilling ”Heat Escape Lessening Position” denne stilling dækker de dele af kroppen, der afgiver mest varme 

Hvis du kun er en person der er faldet over bord holder du armene bøjet og presset ind mod siderne af brystkassen og benene er bøjet helt og underbenene korslagte. Altså en form for fosterstilling

Er du flere personer der er faldet i vandet kan man indtage stillingen Huddling (omklamring). I denne stilling dækkes brystkassens sider og benene er snoet tæt sammen. Og dermed minskes varme tabet

 

 

Momentskema

Fra Rotterdam til Caracas

Første dag på rejsen
Første dag på vores rejse, har været hårdt arbejde.

Vi fik tjekket vejrudsigten som hjalp os med at give et mere præcis tidspunkt vi ville være i Caracas og hjalp os med at ligge vores sejlrute.
Vi fik tjekket skibstrafikken, som også hjalp meget på tiden ned til Caracas. 

Fra Rotterdam til Caracas er det vigtigt at observerer ved at holde udkig, holde en sikker fart og have baggrundsviden omkring forholdsreglerne for at undgå sammenstød.
Ved afgang sejler vi ned igennem den Engelske kanal, hvor vi observerer lavt vand, maskindrevet skibe, fiskerskibe og overhalende skibe. 

Aktuel strømoversigt over den engelske kanal

Kilde sejlsikkert:

 

 

Aktuel skibstrafik i den engelske kanal

 

Kilde: http://skibstrafik.dk/

 

 

 

Vejr udsigten for Rotterdam

 

Mandag : vind fra Vest / Nordvest

vindstyrke 12-19 mph.

Tirsdag : vind fra Sydvest

vindstyrke 22 mph.

 

 

Onsdag : vind fra

 

 

 

 

 

 

Søvejsregler for Torm Gerd

Torm Gerds har intet dagsignal, da det er et maskindrevet skib, men føre lys fra solnedgang til solopgang.

Lys:

Torm Gerd anses som et maskindrevet skib o. 50 m.

Det skal vise 2 toplys, et hvidt forud og et hvidt agten for, og skal være højere end det forpligtede toplys ret forud. Begge toplys skal vise en ubrudt bue af horisonten på 225 grader set ret forud til 22 ½ grad agten for tværs på hver side.

Torm Gerd skal også føre 2 sidelys, et grønt sidelys på styrbords side og et rødt sidelys på bagbords side, begge lys skal vise et ubrudt lys af horisonten på 112,5 grader set ret forud til 22 ½ grad agten for tværs.

Der skal også vises et hvidt agterlys, der sidder nær agterenden, der over en bue af horisonten på 135 grader og er set fra ret agterud til 67 ½ på hver side af skibet.

Torm Gerds har intet dagsignal, så forholdsreglerne for manøvresignaler føres istedet for dagsignaler:

Signal	Betydning
●	Maskindrevet skib, der drejer mod styrbord
● ●	Maskindrevet skib, der drejer mod bagbord
● ● ●	Maskindrevet skib, hvis maskine går i bak
─ ─ ●	Skib, der i snævert løb har hensigt om at overhale et andet skib på dens styrbords side.
─ ─ ● ●	Skib, der i snævert løb har hensigt om at overhale et andet skib på dens bagbords side.
─ ●  ─ ●	Skib, der i et snævert løb samtykker i at blive overhalet og træffer forholdsregler til at tillade sikker passage.
● ● ● ● ● (mindst 5)	Skib, der i et snævert løb er ved at blive overhalet, men som er i tvivl om, hvorvidt sikker passage kan finde sted.
● ● ● ● ● (mindst 5)	Skib, der ikke forstår et andet skibs hensigter eller manøvre, eller er i tvivl om, hvorvidt det andet skib tager fyldestgørende forholdsregler til at undgå sammenstød.

Torm Gerd skal vie for de nedestående under maskindrevne skibe.

O	Overhalende
M	Maskindrevne
S	Sejlskib
F	Fiskeskibe
H	Hæmmet af sin dybgang
B	Begrænset i sin evne til at manøvrere
I	Ikke under kommando
A	Ankerligger

Ved afgang sejler vi ruten igennem den Engelske kanal, hvor observere vi lavt vand ved The Varne, vi sejler udenom og holder fart og kursen.

Efterfølgende observere vi et maskindrevet skib på skærende kurs på styrbords side, vi viger og går agten om. Vi sejler videre ned af den engelske kanal, hvor vi observerer et fiskerskib, som vi viger for og holder god afstand til, efterfølgende et overhalende skib, hvor vi holder vores kurs og fart og lader det overhalende skib komme forbi.